International
konference om
mættet fedt

Professor J. Bruce German
Department of Food Science and Technology, University of California, Davis, USA.

De seneste offentlige anbefalinger for indtag af makronæringsstoffer i kosten har fokuseret på indtaget af totalfedt, kolesterol og mættet fedt som det primære middel til en forbedring af helbredet hos mennesker. Disse anbefalinger er blevet omsat til en langfristet målsætning for landbruget om at eliminere disse bestanddele fra fødevarer til mennesker.

For at eliminere disse bestanddele i landbruget kræves der ændringer på mange områder i mange år. Når først målet er nået, vil sådanne ændringer være lige så vanskelige at ændre tilbage. Endvidere lægger sådanne anbefalinger uforholdsmæssig stor vægt på nogle få produkter, især fedt fra mejeriprodukter. Voldsomme ændringer i forbruget af mejeriprodukter har meget større indvirkninger på kostindtaget end blot totalfedt, mættet fedt og kolesterol. Selvom det er ved at blive muligt at ændre grundproduktionen af mælk og mejeriprodukter og at forestille sig en kraftigt ændret sammensætning af mælkefedtet, vil sådanne tiltag være vanskelige og dyre. Det er derfor hensigtsmæssigt at spørge, om de data, der underbygger denne konklusion, er fuldstændige, og om et begrænset indtag af mættet fedt faktisk gavner helbredet generelt. I mælk fra pattedyr, herunder human mælk, stammer 50% af det totale fedtsyreindhold fra mættede fedtsyrer. Tilføjelse af en enkelt dobbeltbinding er en forholdsvis ligetil proces, som allerede er aktiv i mælkekirtlen. På grund af det evolutionære, selektive pres er der bibeholdt et signifikant indhold af mættede fedtsyrer i mælk. Er det muligt, at evolutionen har fundet gavnlige virkninger ved mættede fedtsyrer, som de nuværende anbefalinger ikke tager i betragtning?