International
konference om
mættet fedt

Professor Peter Elwood, dr.scient., dr.med., og medlem af the Royal College of Physicians
samt professor Ian Givens, dr. John Gallacher og Janet Pickering
Department of Primary Care and Public Health, Cardiff University, Cardiff CF14 4XN, UK

Opfattelsen af risici og fordele ved mælk og andre mejeriprodukter er i høj grad blevet farvet af kortsigtede studier af sammenhængen mellem indtag af produkterne og niveauet af plasmakolesterol, lipidfraktioner og andre former for vaskulære risikofaktorer. Resultaterne fra sådanne studier er ikke objektive og er måske endda misvisende, da de ikke tager højde for de virkninger, som indtaget af mejeriprodukter har på andre biologiske parametre af betydning for vaskulære og andre sygdomme. Det eneste hensigtsmæssige grundlag for kostpolitik og kostråd er resultater, som direkte forbinder indtaget af en madvare til dødsfald og nye sygdomstilfælde.

De bedste resultater vedrørende fordelene eller skadevirkningerne ved en fødevare ville stamme fra randomiserede kontrollerede studier, som resulterede i dødsfald eller sygdomstilfælde. Der er ikke foretaget sådanne studier af mejeriprodukter, og det bliver der sandsynligvis heller aldrig. Af de tilgængelige resultater stammer de bedste således fra større prospektive studier, hvori langtidsindtaget af et eller flere mejeriprodukter sammenholdes med dødelighed og nye sygdomstilfælde.

Vi har beskrevet en litteratursøgning efterfulgt af en meta-analyse af alle de kohorteundersøgelser, der vurderer mejeriprodukter i forhold til kliniske resultater (J Amer Coll Nutr. 2008;27:723S-734S). I øjeblikket er vi i gang med at gennemføre en ny og endnu mere omfattende søgning i litteraturen, hvormed vi vil blive i stand til at undersøge forholdet mellem forskellige sygdomme og alle mejeriprodukter (i den udstrækning, den tilgængelige litteratur tillader det).

Den vigtigste konklusion, som vi indtil videre er nået frem til, er, at der kun findes få resultater for andre mejeriprodukter end mælk, og at uoverensstemmelser (heterogenitet) i resultaterne fra studierne af flere mejeriprodukter udelukker, at der kan drages tilstrækkeligt troværdige konklusioner vedrørende sygdomsrisici.

En undtagelse derfra er mælk, eftersom resultaterne for mælk er homogene, og eftersom meta-analyser vedrørende mælk indikerer en 10-15% lavere risiko for vaskulære sygdomme og udvikling af diabetes hos de personer, der indtog mest mælk.

Kohorteundersøgelser har en række begrænsninger. Særligt kan interessante forhold forstyrres af andre faktorer end den relevante madvare, fx livsstil, rygning, social klasse og muligvis andre ukendte faktorer. Alvorlige forstyrrelser er næppe sandsynlige i forhold til de fleste mejeriprodukter, men er meget sandsynlige i forhold til mælketyper (sødmælk eller mælketyper med reduceret fedtindhold). Folks valg af mælketype er sandsynligvis så sammenblandet med deres øvrige sundhedsmæssige adfærd, at der ganske enkelt ikke kan drages konklusioner om, hvorvidt mejeriprodukter med reduceret fedtindhold er bedre eller værre end de fuldfede produkter.

Der bør derfor indhentes yderligere resultater fra kohorteundersøgelser, før der gives nye råd om mejeriprodukter, og før politikken på området ændres.